Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den norske kvindesag og dens opgaver - V. Om kvindens stemmeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overveie, om det ikke vilde være hensigtsmæssigt, at
hun aftjente sin værnepligt ved at underkaste sig
et kursus i sygepleien. Da vilde hun kanske i
krigstid vise sig som en ligesaa nyttig fædrelandsfor
svarer som manden.
Sandsynligvis vil dette forslag kuu vække latter.
Og jeg antager. at en meget stor del norske kvinder
for øiehlikket idetmindste vil betakke sig for
stemmeretten, dersom den skal medføre saadanne for
pligtelser. Imidlertid vil jeg tilføie, at en lignende
tanke allerede under den store franske revolution ble v
fremført af en kvinde.
Legouvé meddeler nemlig, at marquise deFon
tenay i hin periode rettede en skrivelse til national
konventet. hvis hovedindhold var følgende:
»I en stat tør intet fornuftigt væsen udelukkes
fra den ære at tjene iit fædreneland! Mændene betaler
sin gjæld til fædrelandet, idet de forsvarer det mod
fienden, og idet ele beskytter dets borgere mod faren.
Folkerepræsentanter, vi kvinder forlanger den samme
byrde! Alle unge piger skulde, forinden de giftede
sig, mindst et aar daglig tilbringe nogle timer i hospi
talerne, i velgjørenhedsanstalterne, paa alle de steder,
der er stiftede til beskyttelse for de ulykkelige.
Kvinderne skulde ogsaa aflægge troskabseden, ikke
til staten, men til Gud og til de fattige for, efter at
have gjort sin pligt, ligesaavel som soldaten og ligesaa
stolt som ham at kunne sige: »Jeg har tient!««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
