Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
»Aa jo, det kan jeg nok," mumlede Ferriss.
»Nej, nej, du kan ikke,” svarede den anden. ,,Man maa
elske en Kvinde saadan som jeg gør, Dick, og saa se — op-
dage — mærke, at alt er, som det skal være, for at forstaa
det. Hun skulde være bleven min Hustru. Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal takke dig, Dick. Og nu maa du ønske mig
til Lykke.”
Han rejste sig og rakte Haanden frem. Ferriss rejste sig
med Besvær og strakte uvilkaarlig Armen frem men trak
den pludselig tilbage. Bennetts Haand faldt ned, og de blev
begge staaende og stirrede paa Ferriss’ Armstumper og paa
Tinskeen ved det højre Haandled.
Nogle Timer senere kunde Bennett tydelig mærke, at
Stormen var tagen af. Han var vis paa, at den vilde have
lagt sig helt til Eftermiddagen. Da han vendte sig for at gaa
ind i Teltet efter at have set paa Vindmaaleren, opdagede
han, at Kamiska, deres eneste Hund, var kommen tilbage
og sad paa Isen lidt derfra, uvis om, hvordan den vilde blive
modtaget efter sin Fraværelse. Bennett var sikker paa, at
Kamiska ikke var løben sin Vej. Det var den mest trofaste
af alle Hundene. Bennett mente, den var gaaet bort fra
Teltet og var faret vild i Snefoget. Men her havde de Mad.
De kunde skyde Kamiska, det kunde forlænge deres Liv
en Dag eller to, maaske tre, saa kunde den stærkeste af
dem gaa videre med noget af Hundekødet paa Ryggen, og
saa kunde han maaske alligevel naa frem til Koluychin Bug-
ten ved Chuckch og vende tilbage med Hjælp. Men hvem
skulde gøre det? Absolut ikke Ferriss, som knap kunde
staa paa Benene, heller ikke Adler, som af og til fantase-
rede og som maatte holdes strængt til Arbejdet af sin Chef;
de kunde ikke stole paa Muck Tu, og de to Mænd, som var
tilbage, var paa Nippet til at dø. Der var kun en der kunde
gøre dette, den eneste af dem, som havde bevaret sin Aands
og sit Legemes Kraft; han selv, Bennett. Ja, men kunde
han forlade sine Folk?
Han kravlede ind i Teltet igen for at hente Riflen til at
skyde Hunden med, men pludselig faldt der ham noget ind,
og han blev siddende paa Soveposen med Hovedet begra-
vet i sine Hænder.
Var han nu endelig overvunden? Havde Fjenden sejret ?
Havde Isen sluttet ham i sin ubarmhjærtige Favn? Men at-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
