Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
hun pludselig om og gik tilbage. Hun gjorde det ganske
uvilkaarligt, fordi Skamfølelsen brusede op i hende og
tog Magten fra hende. Der var noget, som var stærkere
end hende selv, og som trak hende tilbage. Gik hun først
derind, var alt Haab ladt ude. Og alligevel var hun nødt
ig at gaa derind, alligevel var hun nødt til at lade Haabet
ude.
Hun forstod, at hvis hun nu for anden Gang vendte om,
vilde hun først virkelig vække Opmærksomhed. Saa ret-
tede hun sig i Vejret og gik videre med faste, hurtige
Skridt, som om hun godt vidste, hvor hun gik hen, drejede
fra Torvet ned ad en Sidegade, gik rundt om et Bygnings-
kompleks og standsede endog et Par Gange foran et Bu-
tiksvindue og lod, som om hun saa’ interesseret paa, hvad
der var udstillet i det. Hendes Kinder brændte af Skam
ved det usle, latterlige Bedrag. Hun syntes, at nu maatte
da alle Mennesker paa Gaden have lagt Mærke til, at der
var noget ivejen med hende. To Gange vendte hun sig
om efter En, der gik forbi, for at se, om han passede paa
hende. Hvordan skulde hun komme igennem de næste to
Minutter? Hvis hun endda var i sit Værelse bag Laas og
Slaa. Hvorfor fandtes der dog ikke en skjult Vej, hvor-
igennem hun kunde krybe paa sine Knæ, indtil hun blev
alene?
Saadan vendte Lloyd tilbage til det Hus, hun havde
bygget, til det lille Samfund, hun havde været saa stolt
af at skabe, til den Institution, hun havde grundlagt, og
som hun med sine egne Midler havde støttet og opretholdt.
Endelig fandt hun sig staaende nedenfor Trappen, med
Foden paa det nederste Trappetrin og Haanden paa det
massive Bronzerækværk. Nu kunde hun ikke længer ven-
de om. Hun gik op ad Trappen og trykkede paa den elek-
triske Knap, og nu da Skridtet var taget, det uopsættelige
var gjort, var det som om der faldt en velsignet Ro over
hende. Intet kunde hjælpe hende. Nu skulde hun igennem
Skærsilden. Rownie lukkede op og sagde glad Goddag til
hende. Lloyd havde en taaget Forestilling om, at Pigen sag-
de noget om hendes Kuffert, og at hun kom lige i rette Tid
til Aftensmaden. Der var ingen i Forstuen og paa Trappen,
men fra Spisestuen hørtes Stemmer og Klirren af Tallerke-
ner. De andre var derinde og spiste til Aften, som hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
