Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Skibsuret op, der slog Glas i Stedet for Timer, og med at
lægge Breve og Papirer i Orden i sin Skuffe. Hun gjorde
det, ganske som om hun skulde paa en lang Rejse eller
forberedte sig paa et langt Sygeleje. Ved Firetiden kiggede
Frk. Douglas ind for at høre til hende og fandt hen-
de foran Spejlet i Færd med at rede og omhyggeligt
sætte sit store mørkerøde Haar. Sygeplejersken erklærede,
at Lloyd nu saa langt raskere ud, og spurgte, om hun ikke
ogsaa følte sig bedre.
»Jo,” svarede Lloyd, ,langt bedre," og hun tilføjede:
»Jeg kommer ned til Aftensbordet.”
Af Grunde, som hun ikke selv kunde forstaa, gjor-
de Lloyd sig usædvanlig Umage med sin Paaklædning
og tænkte længe over hver Enkelthed i sin Dragt. Langt
om længe, henimod Kl. fem, var hun færdig og satte sig ved
Vinduet med en Bog i Skødet for at afvente det Øjeblik,
da der kaldtes til Aftensbordet, ligesom en Dødsdømt ven-
ter paa at blive afhentet til Henrettelsen.
Det var hendes Hensigt først at komme ind i Spisestuen,
naar hun var sikker paa, at alle de andre var til Stede; saa
vilde hun træde frem for alles Øjne, sige dem, hvad hun
havde at sige, meddele dem Begivenhedens faa, simple En-
keltheder uden nogen Undskyldning eller Besmykkelse og
saa lade dem selv drage den ene uundgaaelige Slutning.
Denne Ventetime var for Lloyd som en lang Sjælekval.
Hendes Sindstilstand skiftede uophørligt, den forestaaende:
Handling viste sig for hende i stedse vekslende Lys. I det
ene Øjeblik skælvede hun ved den blotte Tanke om den,
som saa hun et glødende Jern langsomt nærme sig. I det
næste Øjeblik kunde hun ikke se nogen Grund til at tage sig
Tingen saa nær. Var det da i Virkeligheden saa stor en
Sag? Hendes Kammerater vilde af egen Drift undskylde
hende. At vove sit Liv i en Pleje, hvor man havde at gøre:
med en ondartet og smitsom Sygdom, var ingen ringe Sag.
Man kunde ikke fortænke nogen i at forlade en saadan
Pleje. I det ene Øjeblik stod Tanken om en offentlig Til-
staaelse for hende som noget stort, i det næste Øjeblik
fandt hun den nærmest latterlig. Men hun huskede meget
vel, hvorledes det var gaaet Harriet Freeze, som ikke havde:
formaaet at modstaa det stille stadige Tryk af sine Kamme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
