Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Hun syntes, hun havde kæmpet en lang haard Kamp eller
snarere en hel Række Kampe; som om hun meget længe
havde vandret om i en skummel, underjordisk Labyrinth
men nu endelig var kommen ud af den og saa Stjærnerne
igen. Hun følte en skælvende Glæde, en dyb Ømhed for
alt, hvad der var ret og sandt og godt, Glæden ved Livet
vendte tilbage. Dagen gryede straalende over hele Verden,
og Glans og Lys og Varme strømmede ud over hendes Liv.
Natten havde været stille og mild, men nu begyndte den
første, lette Morgenbrise at bevæge Træerne, Græsset,
Blomsterne og de tættede duggede Buske ved Vejen, og
Luften var fuld af Duft fra Mark og Skov og Have. Glæ-
den ved Livet og Glæden ved alt det, der er mere end Livet
og mere varigt, det der ikke svigter eller svinder bort, skød
pludselig op i hende som en Velsignelse, en Bevægelse,
noget mystisk og vidunderlig. Det var et af den Slags Øje-
SARRE, hvor man kan haabe alt, tro paa alt, og udholde
alt.
Hun holdt Vejret og lyttede — efter noget, hun ikke
vidste, hvad var. Nu havde hun atter den gamle Følelse af,
at en stor Lykke nærmede sig, den samme Følelse, hun
havde haft en anden Morgen, da Dagen gryede, i et andet
Værelse, hvor hun ogsaa kæmpede mod Fjenden. Men
nu var det en større Fjende, hun skulde bekæmpe, Mor-
genen gryede over en større Dag, og den største Lykke i
Verden kom til hende. Hvordan det var sket, vidste hun
ikke. Øjeblikket var ikke til at tænke eller overveje. Hun
syntes, hun hørte Susen af store Vinger i Luften omkring
sig, hun syntes, et straalende Lys brød frem, hun syntes,
der klang en dejlig Musik.
Men hun saa” ikke Lyset, hun hørte ikke Musikken. Glan-
sen og Tonerne kom fra hende selv, inde fra hendes Sjæl.
Hendes Tanker stod stille. Kun Hjærtet levede i denne vid-
underlige Sommermorgen, og det var i hendes Hjærte, at
Lyset skinnede, og Tonerne lød. Den Kærlighed, hun hav-
de troet død for bestandig, sad nu atter sejrende og lykke-
lig paa sin Trone og sang til Akkompagnement af Musikken
i hendes Sjæl, lyste og straalede i den gryende Dag.
Skulde Bennett dø? Det Spørgsmaal skød pludselig op
i hendes Sind, truende, skrækindjagende, som et hæsligt
Spøgelse, som hun skælvende gøs tilbage for. Lyset, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
