Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strøtanker - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
39
men at kvindens bestemmelse er at være til for
manden? »
Hvis manden var selvstændig, hvad skulde han
da med kvinden? Vi har hørt, at hun blev skabt
som «hans medhjelp ved siden af ham», altsaa har
vi jo klare ord for hans ufuldstændighed, thi den
selvstændige trænger ikke til nogen «medhjelp som er
ham lig». (I Mosebog 2). Kort iforvejen har G.
selv ganske rigtigt forklaret os hensigten med at
Adam blev skabt først: «Det tænkende, sig selv
bevidste menneske skal først føle sin ensomhed, før
Gud giver ham en medhjelp». Her røber hr. v. G.,
at han har. en menneskelig bevidsthed, trods sine
egne paastande. Her fortæller han os selv, at Gud
vil a,’t Adam skal føle sin ufuldstændighed.
Det er som man ser et fuldkomment dilemma.
Jeg vil fremdeles spørge: Naar manden oprinde
ligt er det hele og fuldstændige menneske, thi det
maatte han være hvis hans bestemmelse var at være
selvstændig, hvad er da kvinden?
Manden bliver altsaa mindre fuldstændig efter
kvindens skabelse end han var «oprindeligt»? Mister
han en brøkdel af sin fuldstændighed, for at kvinden
skal kunne skabes i egenskab af repræsentant for
den manglende brøkdel af den menneskelige fuld
stændighed? Men hr. v. G. har jo netop sagt os at
mand og kvinde ikke «tilsammen danne et helt og
fuldstændigt menneske».
Kvinden bliver da til det, som hun er efter «Jøde-
dommens» forfatters mening, — hun bliver at opfatte
kun «som et anhang til manden»; hvilket her maa
betyde, hvad man i familielivet pleier at kalde et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
