Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treenighedslæren. Personlighedsbegrebet. Den hidtilværende menneskelige bevidsthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
over dyrerte. 2) Menneskets herredøme over den øvrige
skabning. 3) At planterne gives mennesket til føde.
Dette menneskelige treeninghedsvæsen er det
samme som menneskets «liv, historie». Forfatteren
bemerker ogsaa, at «treenigheden hos mennesket ikke
som hos guddomen er en virkelig trehed af personer,
men kun en trehed af indre livsstadier». Men i
samme øjeblik siger han, at Guds væsen ogsaa er
hans historie, og at dette «væsen eller historie er
treenigheden».
Man ser her, at «en virkelig trehed» af personer
i guddomen aldeles opløser sig, ligesom der i
den menneskelige treenighed hos forf. ikke findes
spor af persons-trehed. Atter et bevis paa hvor
umuligt det er for den mandlige tænkers enkelt
menneskelige bevidsthed at faa en anskuelse af
persons-treenigheden.
Hegel omsætter læren om denne, efter sit system,
saaledes, at den anden og tredje person i guddomen
hver især er en reflexion eller en tankebevegelse,
som foretages af første person, da han sætter aandens
væsen udelukkende i tænkningen.
Men om første person, som altsaa egentlig er
eneste person, faar vi intet begreb; ialfald er denne
gnddom siet ikke person. Den personlige bevidsthed
existerer nemlig siet ikke, paa nogen blivende maade,
efter det Hegelske system, den tændes kun som en
gnist, som igen slukkes med hvert enkelt menneske.
Menneskenes mængde fremgaar altsaa som en strøm
af lysende, personlige bevidsthedsfunker, af den evigt
arbeidende og skabende materie, som paa en gang
er verden og gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
