Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Om Kvinderne i Daglannet kan det siges,
at de kulminerer i en forhøiet Gjentagelse af,
hvad jeg i Begyndelsen prøvede at påvise.
Der er Synnøvetypen, den fine, lyse
Berthe, der ligesom bærer Vår og Kirsebær-
blomster med sig overalt som et lyst Følge.
Der er Modertypen, som i Fru Dag får
en ny Ynde derved, at hun er en Sydens
Blomst, der så ganske har fæstet Rod mellem
vore barske Fjelde, og der er den erotiske
Kvinde — Fremtidskvinden, Ragna, der
som sin første Fordring til Manden stiller det,
at han skal — tænke fint.
Disse tre Typer, som Bjørnson så ofte har
varieret og belyst er i Daglannet vokset i Fin-
hed, i Selvstændighed — og Dømmekraft.
Berte er selvstændigt tænkende, og døm-
mende. Hun hører ikke til den Slags Inge-
nuer, der spørger om Månen er af grøn Ost,
eller om Stjernerne er Kikhuller ind til Gud.
Den Type er Gudskelov både Livet og Lite-
raturen færdige med. — Theatrene kan derfor
gjerne opgive at lede efter den Slags Typer
til at fremstille kvindelig Uskyld, de eksisterer
nemlig omtrent ikke længer.
pJeg holder med Far jeg* siger Berte. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
