Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det fjerde bud (mars 1914)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
nesker som ikke kan hædre sin far og sin mor.
Men det er en kamp saa haard og saa lidelses
fuld, at det bare er de sterkestes sak at kjæmpe
den og sjelden rak de mere end at bevare,
sjelden at skape nyt. Jeg vilde hellere vite min
søn liggende død og sønderflængt paa den jord,
som endnu var hans folks, da han segnet, end
at han skulde leve og kjæmpe i et undertvun
gent land. Den smerte som jamrer i Leopardis
ode til Italia, til den trælbundne, skjændede og
blødende mor, til den fædrejord, som ligger gold
omkring ruinerne av fædrenes verk, til de brø
dre som slagtes i den lønløse kamp for under
trykkernes sak den er bitrere end døden.
Og om jeg hadde en søn, som fornegtet mig og
sa, han hadde ikke noget fædreland da kunde
jeg bare si, det menneske kjender jeg ikke, dø
den har tat mit barn fra mig den anden død,
som sankt Franciskus taler om, den som er for
dømmelsen.
Og det barn som ikke føler lykke ved at kunne
hædre far og mor, er umenneskelig, defekt
defekt som den mor, som ikke føler lykke ved
at kunne pleie sit barn. Men den far og mor
som har forspildt sin ret til at kræve sine barns
agtelse, har ikke ret til at kræve andet av sine
barn end deres had. Endda kan det hænde, at
barnet gir dem sin kjærlighet, men da er det
en almisse og en almisse, som gjør den fat
tig, der gir den.
Det er ikke vore barns fortrolighet, vi skal
vinde, det er deres tillid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
