Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
En haardnakket Modstander, som føier sig
drevet tilbage til sine sidste Forskan dsn in ger, vil
maaskee sige, at Ægtemændene nok ville gjøre deres
Forbundne passende Indrømmelser uden at være
tvungne dertil, med eet Ord ville vise sig
medgjørlige og fornuftige, men at Kvinderne ikke ere det;
at, hvis man tilstod Kvinderne Rettigheder, vildo
de ikke mere anerkjende nogen Rettighed hos Nogen,
og at de ikke vilde vige i noget Punkt, dersom de
ikke ved Mændenes Myndighed vare tvungne til at
vige i Alt. For nogle Generationer siden, vilde
Mange fort dette Sprog; dengang vare Satirerne
over Kvinderne i Mode, og Mændene troede tilgavns
at vise sig, naar de paa en fornærmelig Maade
bebreidede Kvinderne, at de vare, hvad de selv havde
gjort dem til. Men nutildags har dette smukke
Argument ikke mere Nogen for sig, der fortjener et Svar.
Tidens Mening er ikke mere, at Kvinderne mindre end
Mændene ere istand til at nære gode Følelser eller til
at tage Hensyn til dem, med hvem de ved do
stærkeste Baand ere forenede. Tvertimod: de Folk,
der stærkest modsætte sig at man behandler
Kvinderne, som om de vare lige saa gode som
Mændene, gjentage uophørligt, at de ere bedre end
Mændene, saa at denne Sætning endog tilsidst er
bleven en modbydelig hyklerisk Formular, hviä
Hensigt er at dække en Fornærmelse under en
compli-menterende Grimace, og som minder om de Lovtaler,
hvilke Kongen af Lilliput i Gullivers Reise giver sin
egen kongelige Mildhed i Indledningen til sine bio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
