Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111*
hed sees af Finheden af det Værk, som det kan
udfore, saa er der megen Grund til at troe, at
Kvindens Hjerne og Nervesystem i Gjennemsnit er af
en finere Beskaffenhed end Mandens Lad os
forlade den abstracte Forskjel i Beskaffenhed, en Sag,
som det er vanskeligt at undersøge; lad os erindre, at
man veed, at etRedskabs Betydning ikke blot afhænger
afdets Størrelse, men ogsaa af dets Activitet, og at vi
tilnærmelsesvis have et Maal for denne i den Energi,
med hvilken Blodet circulerer igjennem det, da
baade Evnen til at virke og til at oprette de lidte
Tab i høi Grad afhænger af Circulationen. Det
vilde nu ikke være overraskende, om Mænd i
Gjennemsnit havde Fordelen af en større Hjerne,
Kvinderne af Circulationens større Baskhed i Hjernen.
Det vilde endog være en Hypothese, som stemte
godt med de Forskjelle, vi nuomstunder opdage
mellem de to Kjøns Sindsvirksomheder. De
Resultater, som en Analogislutning vilde lede til at
vente af denne Forskjel i Organisationen, vilde stemme
med nogle af dem, som vi almindeligt iagttage.
For det Første maatte man vente, at Mandens
Aands-virksomhed vilde være langsommere, og at hans
Tankegang i Almindelighed ikke vilde være saa
rask som Kvindernes, ikke heller hans Følelse saa
hastig. Store Legemer bruge mere Tid til at komme i
Bevægelse end smaa. Paa den anden Side vilde Mandens
Hjerne, naar den engang var sat i Virksomhed,
udrette mere Arbeide. Den vilde være mere
udholdende paa den Vei, den fra først af slog ind paa, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
