Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Palladser, der bag Villa Reale staae i stolt Nad, det ene ved Siden
af det andet; heller ikke de mere bestedne, men ikke mindre
maleriske Huse, der, lcrngere hen, trcekke sig langs Veien til Pau
silippo, med Haver foran, hvor den blaae cetheriste Luft titter
ned gjennem Palmens sine Blade, hvor Ranken slynger sig
op ad Ulmetrceets Stamme, og hanger i Guirlander mellem
Green og Green, hvor Orangen dufte»-, og hvor midt i denne
Naturens Jubel ikkun Cypressen sorger. Nei, her er det hvid
malede Pakboder, som staae paa den nogne Strand; her er in
gen Haver, der udaande Aromer, nei, Lugten bliver pirret paa
en mindre tilfredsstillende Maade: toenk paa, at Bergens Han
del hovedsagelig bestaaer i Sild og Fisk. Her er i Baggrun
den intet Vesuv, der udsender sine forgyldte Rogskyer i den
stille Luft, og som staaer ligt et Altar, paa hvilket Jorden offrer
til sin Himmel; nei! stygge, nogne, formlose Fjelde hceve sig,
og betage Dig Udsigtcn. Her er paa den fjerne Strand in»
tet Castcllamare, intet Sorrent, ingen af hine minderige Stoe
der, der, langs den neapolitanske Golf, speile sig i Belgen;
nei! ikkun nogle smaae Lystgaarde sindes her, smaae Trcehuse
paa em Etage med en Ark ovenover, en Flagstang og en Lin
deallee en minigtuie foran, og rundt omkring noget dyrket
Mark, hvor der voxer Foder til to a tre Koer. Og nu den mor
keblaae gjennemsigtige, varme Luft, der svwver over hiint itali»
enffe Eden; denne lette, vellystfuloe Luft, der vcekker glade To
ner i dit Bryst, og bringer Dig som Gothe siger, til at synge
som Fuglen synger; ak nei! Himmelen er her saa tanget og
saa tung, at man, stode ikke hine stygge Fjclde der, maatte be
frygte, at den vilde styrte ned, og knuse i sit Fald de hvidma
lede Pakboder, ligesaa suldkomment, som et Mggeskal knuses un
der din Fod. Ikke, at der jo, af og til, indtrceffer smukke Da
ge, men de ere sMne. Den sorgmodige Himmel grceder nce
sten uafbrudt. Regnen er saa hyppig, at enkelte Fremmede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
