- Project Runeberg -  Breve /
119

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

119
Ikkun dette tilfeiet, og jeg havde nu, lyksalig som en Pilegrim,
der endelig er ved sin Vandrings Maal, befundet mig i Norsk
heden» hellige Stad, og havde susmmet omkring i lutter Pa,
triotisme og Begeistring, og min Ryg vilde have vcrret sri for
Smerte! Ia Du kan troe, at det har vceret en Qval, en
Qval log en Mrgrelse, thi ved Siden af disse miserable Veie
staae de stjonneste Milestotter, tilhugne Stene med forgyldte
Vogstaver. Naar jeg kastede Blikket, paa dem, gjorde de om
trent det samme Indtryk paa mig,, som naar noget Übehagelig!
bliver mig sagt i de skjsnneste Ord og med de venskabeligste
Miner. Det var som om de vilde udraabe: »Bedste Reisende’.,
kjsr kun dristig videre, Du har ikkun 10 » 20 Mile tilbage
til Trondhjem. Nigtignok vil 2u 3 verre nlstrcekkelige sor at
bryde Din Ryg; mm vi ville haabe det bedste. Dog vil jeg
ikke, at Du stal smigre Dig med det Umulige;, troe blot ikke,
at Du vil slippe ganske heelskindet igjennem; men hvad siger
en lidenßlessure, — 14 Dage, og Du vil udentvwl vcere helbredet,
derfor kjor kun dristigt videre!» Under Mileantallet stod paa
hver Stotte Aarstallet: 18ZZ. Ogsaa dette forekom mig som
et ironisk Smiil; det var, som om det stod der for at tolke:,
»Ia Du sukker og stonner, og skjcercr sure Miner og gwer, blot,
for at mcrtte A3rgrelsen, Din Hest, der jo lsber af alle Krcef
tcr, af Svoben; men hvorsor var Du ikke her i 183Z, Du
vilde da hav? kunnet tilbagelcrgge denne Vei ncesten uden Ve
sucrrlighed, thi Du maa vide, at Kongen drog her forbi i 183Z.»
En god Trsst! tie stille fordsmte Milestotte! udraabte jeg ofte
i mit Indre, og skar Tcender, og gav min Hest nok en Snert
af Susben, og er endelig med en aldeles utilfredsstillelig Smerte
i min Nyg ankommet her til Melhuus^
Hvad der imidlertid er mig mdnu smerteligere end den
ne Smerte, er Overbeviisningen om, at den har forhin
dret mig fra at beundre Naturen paa de mange Steder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free