Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
kunde fremmane hos Laserne den hoie Grad as Beundring,
som de dog attraaede. Men de vidste, at disse Lcesere betragtede
med tom Forgudelse visse store Digter-Navne, der tonede langt
borte fra, og som netop derfor frembragte Forgudelsen. Var
man optraadt kritiserende og nedrivende mod disse Navne, da
er det muligt, at man vilde have fort Vaaben imod sig selv,
at man vilde verre bleven knust af den Vcegt, som den egne List
havde fremkaldt; thi det cr muligt, at Forgudelsen af de store
Navne var saa dybt begrundet hos Publikum, at dette ikke
taalte, at det Ringeste blev udsat paa dem , men i dette Til
fcelde vilde man jo, veo at optrcede kritiserende imod dem, iste
detfor at blive anseet for Kjmdere, der med Idealet i deres
Bryst forstaae at stille det Slette fra det Gode, tvertimod ble
vet betragtet som en lave Misundeligt, der i deres Blindhet) ivrede
imod det Allerherligste; — denne Manoeuvre vilde altsaa
have vceret altfor farlig til at kortsynede Digler - Dilettanter
skulde have vovet den. Dcr gaves imidlertid en anden Vei,
der forte langt, og som var fuldkommen sikker. Man havde
ikkun at overstemme Publikum i dets Begeistring, man havde
ikkun at gribe Tonen lidt hoiere, man havde ikkun at opffrue,
hvad der hos Publikum var rolig Tilbedelse, hos sig selv. til
fanatisk Extase, og lade den bryde frem; man havde ikkun at
framtvinge Skum paa Lceberne, og tale orakelmcrssig som en
Pythea — og Spillet var vundet. Publikum tilbad, som jeq
har anfort, enkelte store Navne, der tonede langt borte fra;
men denne Tilbedelse var tom; Publikum formodede nogct
Stort i de store Navne, m<n, hvori det Store bestod, vidste
det ikke. Men nu, dersom Digter-Dilettanterne overgave sig til
Extasen, maatte jo Publikum troe, at, hvad der hos det var
Dunkelhed, hos dem var bleven til Klarhed, det maatte jo
anfee denne Extase netop som et Tegn paa, at det Guddommelige
havde aabenbaret sig i tydelige Skikkelser, men denne Aabenbarelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
