Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
tiske ved Folkelivet? Med meget faa Undtagelstr skildre de Alle
ikkun denne Smuds og denne Uvidenhed og denne Halstarrig
hed og denne Lidenskabelighed og denne Kaadhed, og som Perle
for denne skjsnne Ring scette de den physiske Kraft, som de dynge
sammen indtil dm naaer det Utrolige, indtil den bliver til en
ncesten exempellss stor Perle. Vist nok er det sandt, at heller
ikke disse Egenskaber burde fattes, naar man vilde underloegge
vort Folkeliv en poetisk Behandling; de havde i ethvert Til
fcelde at spille en betydelig Rolle; men eneherskende burde de
aldrig blive; de burde aldrig blive andet end enten Forhindrin
ger, som opholde den menneskelige Adel i dens Udvikling, men
som den dog alligevel beseirer, eller den haarde Skjebnes übsie
lige Vaaben, der undertiden ramme det Bedste og det Herligste,
og derfor fylder Brystet med Tvivl og Angst, og Viet med
Graad; disse Egenskaber burde aldrig blive andet end enten
den Slagg , der fsrst maa afsondres, for at Metallet kan straale
i sin oegte Glands, eller det Liiglagen, som en haard Himmel
undertiden spreder over den frembrydende Natur, og som qvce
ler de haabefuldeste Spirer. Naar de derimod, istedetfor at
danne Skyggepartier i de Skildringer, som man vil udkaste,
tvertimod ene skulle udgjsre disse Skildringer, kunne de ikke
andet end blive frastodende og modbydelige.
Folket, Pluraliteten af det norske Folk, hvldede de foedrene
landste Toner, som disse Digtere fremkaldte. Man havde ikkun
at tale om Fcedrenelandet til Folket, og man kunde vcere sikker
paa at hsste dets Bifald, ligemeget, hvorledes man talede; man
kunde vcere sikker paa, naar man ikkun sang om Norge og om
Frihed, at man vilde blive beundret, beundret som Digter og
som Patriot. At mange af de Digtere, som jeg nu har for
Die, bleve drevne af et varmt Fcedrenelandssind, vil jeg ikke
drage i Tmvl; men at ogsaa mange ikkun hyllede sig i Patrio
tisme, og tvang sig i Digterbegeistring, for at opnaae private,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
