- Project Runeberg -  Breve /
197

(1839) [MARC] Author: Wollert Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

197
ker paa Indbildmngskraften, men derimod gaacr igjennem alle
Nerver som den reneste, den vellystfuldeste Varme. En
faadan Stemme var Valborgs. Af og til kunde den blive
kjcrlcn, saa igjen alvorlig, men bestandig saa klangfyldt, saa
varm, saa electrisk, om jeg wr sige saaledes, — ja, der er no
get umaadelig deiligt i en saadan Stemme! Da jeg hsrte den,
og tillige bemlrrkede at Valborg var frie i sine Fslelser, me
dens jeg sad bundet i mit hele Vcesen, beroligedes jeg ester
haanden; jeg tog mig omsider sammen, og lsftede mit Blik.
Samtalen havde netop taget en noget alvorligere Vending.
Da jeg saae paa Valborg, var den ungdommelige, spillende
Munterhed, der ved hendes fsrste Indtroedelse havde oplvst
hendes Die, veget noget tilside: hendes Blik var blevm len
gere og dybere, der brcendte en sympathetisk Ild i dets lange
Straaler. Naar disse Straaler faldt paa mit Die, da var
det som uendelig stcerke Baand bleve fcestede til min Sjels
Dybeste for at trcekke den ud af mit Bryst. Jeg kunde da
ikke holde mig tilbage fra at stirre ind i hendes store, klare
Die, som da forekom mig som et umaaleligt Dyb, hvis Bund
jeg maatte ssge, for at udsinde om de samme Lcengsler, som
trak mig saa uimodstaaeligt, ogsaa ulmcde der; havde jeg fun
det dem der, jeg skulde isandhed have onsket at lade min Sjel
strsmme sammen med hendes Sjel, for at de paa forenede
Vinger kunde svinge sig op over al jordisk Usselhed, henover
Stjernerne, fjernt til hiint übekjendte, store Sjeleland, hvor
Udodelighed skal boe: ja, det er i saadanne Dieblikke at man
feler Udodeligheden, og troer paa den.
Men atter bsiede Samtalen sig, og Valborg var igjen den
samme livlige, muntre Pige, som kort Tid for. — — Yl reiste
Os fra Bordet.
Jeg havde tidligere sagtPrcrsten, at jeg gjerne vilde reise videre
ncrste Morgen; han havde allerede da tromgt ind paa mig, for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:57:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kwbreve/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free