Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O
Jøden Scene.
-De Forrige Grev Lanria.
Lancim
Ja Fyrste! sødt fra elstovssyge Rør
Vel klinger Sang, og tildrer Øret vel,
Saa det sig lukker og de Toner glemmer,
De sære, Tiden selv jo giver fra sig,
Naar Mennesket den redde vil fra Fald,
Som truer: Tidens Toner haarde ere,
De klinge frem fra Skjebnens tvkke Iernstrcrng,
Og kalde frem til mandig Daad, man Øret
Saa gjerne derfor lukker for dem til;
Det koster megen Kraft at følge dem,
Meer let det er i føde Vellvsts Hav
At drukne sig.
Manfred.
Nu Onkel! vranten est du,
Det meerler grant jeg. Notdenvinden bar dog
Et koldt dig grebet i de syge Nerver,
Og bragt dem til at skurre—2 eller est du
Som Hunden vidsk, der, naar den hører Vellvd,
Jo tuder·2
Laneia.
, Undskyld Forker mig: heel stærkt
Jeg følte greben mig ved disse Toner,
Thi vidt de fjerne sig fra anden Lde
Jeg hørte, da jeg nu begav mig vid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
