Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
gelser, der, med lige Udholdenhed, taale Varme og Kulde;
til hvilke man kait anvetroe sig med Sikkerhed paa de
farefuldeste Stier, paa Nanden af den dybeste Afgrund,
hvor næsten enhver menneskelig Hjerne vilde svimle og
enhver menneskelig Fod forsage. Paa et af disse Dyr
red nu Alonzo. Hans Ledsager derimod var tilfods.
De havde Begge deres Bøsser med; Alonzo’s hang i en
en Nem over Nyggenz Eivlnd bar derimod sin i Haan-
den , og brugte den som Støttestav paa de glatte, islse-
lagte Steder, hvor-over deres Vei undertiden førte dem.
Alonzo havde ogsaa sin lHund med, den troe Rask, der
ucesten aldrig veg fra hans Side. Saaledes befandte de
sig i Midten af en steil Bakke, da Solen just stod op,
og kastede sine matte Vinterstraaler, hvis« Glands Mor-
gentaagen desuden dcempede, henover ngen. Dog gjorde
disse svage Straaler denne ikke lidet muntrere, og frem-
bragte der, hvor Alonzo netop befandt sig, et Skue af
en saa vidunderlig Skjønhed, at den syntes ham som en
Drøm, han havde bragt med sig fra Trplleverdenen.
Foregaaende Aften havde nemlig været taaget og dunsifuld,
men paa denne var fulgt en klar , kold Nat, i hvilken
Luften havde afsat den megen Fugtighed, hvormed den
var svanger, paa alle Træer og alle Grene , paa hvert
visnet Straae paa Marken , paa hver Steen og hver
Iordklump, hvor den nu laae som utallige smaae Iiskw
staller. Men da Solen brød frem, begyndte det at røre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
