Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
saa uigjennemtrwngelig tæt sammen, det var, som om
de favnede en stor Hemmelighed Nærmere laae La-
gunen, slumrende, rolig og smilende, som i en skjøn
Drøm, den lod sig uden Modstand savne af den stille,
lyse Nat. Lagunen var rolig, men dens gamle Mo-
der, det fjerne Hav, fødte under Klager sin Smerte:
en dump Brusen fyldte Luften. Hvad har det da
begaaet dette urolige Hav, som det aldrig kan glem-
me, som plager det uafbrudt?
Vi glede igjen hjemad. Da hørte vi pludseligen
svage Sangtoner, og vi bemærkede en Baad, fjernt
henne paa Fladen. Tonerne vorte og udviklede sig, ·
indtil de endelig brøde ind i deres fulde Kraft. Det
var en herlig, en stærk, klangfuld Qvindestemme· Og
den kom dybt fra, denne Stemme! der var Noget i
den, en Blanding af Sjæl og Lidenskab, som lod den
trille igjennem Blodet som en alvorlig, men behagelig
Gysen: en Dæmon og en Engel favnede sig i den.
Hvo kunde det være, der her gav sin Begeistring Luft
paa denne Tid? Førj·t da kun neppe hundrede Fod
skilte vor Gondol fra Sangersken, forstummede To-
nerne. Vi gave vor Gondolier et Vink, at han skul-
de bringe os hende saa nær som muligt — —- Hvad
i al Verden! Jeg kjendte jo dette Ansigt. — —-
Er Du nysgjerrig, Læser?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
