Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Undersökningar - J. Oskar Andersen, Om Niels Hemmingsens teologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
114
j. oskar andersen
lærers dogmatiske Opfattelse. Jeg tænker her navnlig paa, at
Melanchthons omarbejdede »Loci» af 1535, som utvivlsomt har været
Hovedgrundlaget for N. H:s teologiske Studium ved Siden af Exegese
(om de Forelæsninger, han hörte, ved vi jo desværre intet nærmere),
ikke blot var det förste gennemarbejdede Udtryk for
Lutherdommen som en konfessionel Helhcdsopfattelse, der lægger Vægt paa
at bevidne sin Overensstemmelse med ægte ökumenisk kristelig
Lære og sit positive Forhold til den Tradition, som ikke er i
Uover-ensstemmelse med Skriften, men tillige bragte det fuldt udformede
Udtryk for den lutherske Lære om den personlige Frelse med en dog
relativ Forstaaelse for Udredning af clet psykologisk erfaringsmæssige
Spörgsmaal, den stiller.
Begge Dele havde sin Grund i brændende Tidsproblemer. Först
da de 5 lutherske Fyrster og 2 Rigsstæder 1530 paa Rigsdagen i
Augsburg underskrev C. A. som Udtryk for deres og deres
Territoriers kirkelige Lære, blev Lutherdommen faktisk en særkirkelig
»Konfession», afgrænset baade överför Katolicisme og överför anden
Protestantisme; og Fastsættelsen af, at Tiltrædelse af C. A. var
Betingelse for Optagelse i det 1531 stiftede »Schmalkaldiske
Förbund» fastslog yderligere dette. Det var ganske vist særlig af
praktisk apologetiske Grunde (överför Faren, som truede den lutherske
Bevægelse og de nyorganiserede Kirkesamfund, ved den stadige
Anklage for Kætteri og vräng Skriftfortolkning), at C. A.
paabe-raabte sig Vedkendelse af »Nikænum» og understregede, at »nihil
apud nos esse receptum contra scripturam aut ecclesiam
catholi-cam», ja kunde paastaa, at Læren end ikke afveg fra Romerkirken,
»quatenus ex scriptoribus (d. v. s. ’patres’ modsat ’scholastici’)
nota est.» Men allerede da var en nyvakt Forstaaelse for ökumenisk
Læres Betydning virkelig blevet levende i Lutherdommen selv og
voksede sig i den folgende Tid hurtig stærkere og klarere. Det var
blevet Lutherdommen magtpaaliggende for sin egen Skyld at
paa-vise, at den ligesaa lidt var en Sekt som et Kætteri. Betegnende er
da, at »Loci» 1535 ikke blot vedkender sig de 3 ökumeniske Symboler
og definerer Trinitetslæren og Kristologien efter oldkirkeligt
Grundlag (selvfölgelig med Brug af fastslaaet videnskabelig Terminologi)
og klarlægger disse Lærepunkters dogmatiske Förbindelser med
Soteriologi og Antropologi, men overhovedet stadfæster sin
Skrift-hjemmel for de dogmatiske Definitioner med Udsagn af Kirke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
