Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Fredskys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
>
Ved vielser var ritus følgende: Når den højtide
lige messe var afsluttet, og man havde sunget Agnus
Dei, gik brudgommen op imod alteret og modtog
fredskysset af præsten. Derefter gik han tilbage til
sin hustru og overgav hende, ved krusifixets fod,
præstens fredskys. Minder om denne rituelle skik
lindes endnu i flere kirker i England.
Også ved nadveren spillede det hellige kjrs en be
tydelig rolle; i den græsk katolske kirke blev det
givet før den hellige handling; i den romersk katolske
kirke derimod efter. Præsten k3rssede den synds
forladte, og gennem kysset gav han ham freden; dette
var det egentlige fredskys (oscuhim pacis). Et ejen
dommeligt sprogligt minde herom har vi i gammel
irsk, hvor ordet poe, der stammer fra det latinske
pax, ikke fred, men kys. Denne betydnings
forandring må vel for en del tilskrives en misforståelsc
af præstens ord, når han kyssede den syndsforladte:
pacem do tibi (jeg giver dig fred). Man opfattede
kysset som hovedsagen, og mente at pacem refererede
sig til dette. Samme forhold træffes også i ældre
spansk, hvor paz ligeledes har fået betydningen kys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
