Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Om arbeiderforholdene i almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 7 —
Hensyn til Stigning i Tjenerløn arter sig omtrent paa samme
Maade for de forskjellige Landsdele som Stigningen i Dagløn.
Fra nogle Distrikter høres tillige Klage over, at Arbeiderne
er mindre flittige og mindre duelige end før. Der siges, at de
gjerne vil have Dagen til at gaa under den mindst mulige
Anstrængelse.x) Ligeledes klages der over Mangel paa Disciplin,
Agtpaagivenhed og Lydighed mod Husbondens Anordninger,
saaledes at Arbeidet bliver langsomt eller slet udført, naar det ikke
foregaar under Husbondens eller en Opsynsmands stadige Opsigt.
Noget Lignende siges tildels ogsaa om de voxne Sønner, som opholder
sig hjemme hos Faderen. De vil heller foretage sig adskillige
andre Ting, eller ogsaa intet, end nyttigt og flittigt Arbeide paa
Gaarden.2)
I en Henseende er der vistnok en Tilbagegang i
Arbeid-somhed, som neppe kan undgaa at vække Opmærksomhed, nemlig
den Nyttiggjøren af Vinteraftenerne og saakaldte „Smaastunder"
eller ,-ledige Stunder", d. v. s. Tider, som ikke anvendes til det
ordinære Gaardsarbeide. Disse Stunder blev tidligere brugte til
forskjellige nyttige Sysler, f. Ex. til at gjøre istand og forarbeide
nyt, mangehaande Gaardsredskaber og Brugsgjenstande, som er
nødvendige i den daglige Virksomhed. Denne Sysselsætning er
nyttig i mange Henseender, den sparer Penge og medfører som al
nyttig Gjerning Tilfredsstillelse for Sind og Tanker. Tidligere
var det derfor almindeligt, at unge Mænd var kyndige i Brugen
af almindeligt Værktøi, som Øxe, Kniv, Sag og Høvel og kunde
udføre forskjellige Slags Arbeider. De lange Vinteraftener blev
paa denne Maade nyttigt anvendte. Dette er nu i de fleste
Landsdele forbi. Naar Dagslyset om Vinteren er borte, er der oftest
ikke tale om at udrette mere den Dag. Man lægger sig da gjerne
paa en Seng med en Tobakspibe i Munden, eller læser en Avis,
eller foretager sig Ingenting. De.fleste af Landsungdommen
forstaar nu ikke at haandtere Værktøi, eller at udføre deslige
Arbeider, som omtalt. Nu maa alting gjøres ved dertil oplærte Folk,
bare der skal gjøres en Slædeskaak eller endog kun en Sælepind,
maa den gjøres af Haandværkeren, ikke at tale om et sammensat
Apparat som en Rive. Men alt sligt gjorde før Gutterne paa
Gaarden selv.
x) Morgenbladet 1889 Nr. 32, 1893 Nr. 149, 1894 Nr. 7. 1897 No. 257
og 271.
2) Chr. Bruun: Frisindet Christendom, 1883 Side 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
