Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Jeg lod Expeditionen holde Rast udenfor og
tog selv tillige med H arris Kvarter i Schweizer-
hytten for at korrigere mine Dagboger og viden-
skabelige Notitser, inden vi forsatte Bestigningen.
D a jeg havde udfort dette, stillede jeg K ara-
vanen i Marcheorden, og efter at jeg var reden
langs ned ad Linien for at paase, at Alt var rigtig
bundet sammen, gav jeg Befaling til at drage videre.
Lidt efter forte Vejen os til en aaben, grcesbevoxet
Strcekning. Vi vare nn komne op over den for-
trydelige Skov og havde foran os en uhindret Ud-
sigt til vor Top — Toppen af Riffelberg.
Vi fulgte nu Muldyrvejen, der gik i Zigzag,
snart tilhojre og snart tilvenstre, men stadig op ad,
og bleve bestandig fortrædigede af lange Rcekker
ubesindige Tourister, som ikke i et eneste Tilfcelde
vare bundne sammen.
Jeg var nodt til at vise den storste Forsigtig-
hed, thi mange Steder var Vejen ikke tre Alen bred,
og ofte skraanede dens laveste Side ned til bratte
Afgrunde, der vare otte, endog ni Fod dybe. Jeg
maatte stadig opmuntre Folkene for at afholde dem
fra at give deres umandige Frygt Luft.
Vi kunde have naaet Toppen inden Aften, hvis
der ikke var foraarfaget en Forsinkelse ved Tabet af
en Parapluie. Jeg var stemt for’at lade Parapluien
gaa tabt, men Folkene knurrede, og det med god
Grund, thi i disse barste Egne trcengte vi i hpj
Grad til Beskyttelse mod Laviner; jeg slog derpaa
Lejr og detacherede en stcerk Afdeling til at gaa efter
den favnede Artikel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
