Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122(5
LANGT, LANGT BORT I SKOGE
svaiende Holdning og beundringsværdig afpassede
Bygning.
Aldrig har jeg set nogen Uenighed, altid kun
trofast og nært Samhold mellem dem.
Men taus er Fuglen.
Eventyrets Fugl her paa Vandene.
Skriger den en sjelden Gang, bliver der ogsaa
lagt Merke til det. Det er da gjerne mod Aften eller
sent, og det spaar Yeirforandring, siges der.
Langt og klagende er Skriget, saa de, der ikke
kjender det, synes det lyder, som var nogen stedt i
Nød og Fare.
Vildt og skjærende kan det ogsaa være. Da
skulde man ikke tro, det var samme Fuglen som
den derude paa Vandet.
— Se, pludselig faar Moderen en Indskydelse.
Noget krydser hendes lille, smale Hoved. Det
er ikke rigtigt, at Børnene bliver saa altfor sikre.
Nu leger vi Fare.
Og saa tager hun Vingerne fat.
Ligesom Gjæssene kan denne tunge Fugl ikke
straks hæve sig over Vandet.
Længe pisker den Vandfladen med de sterke Vinger,
og langt bortover Sundet slæber den hele Vandmasser
efter sig, indtil den faar Luft nok under Vingerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
