Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A
9
ogsaa tatt sees af nedenstaaende Historie. Thi de have deres Afguder,
der enten bestaa i en stor Sten, et Grantrce eller vel endog et Udstaaret
Træbillede, staaende i Skoveit eller paa Marken og ere mange om et-
Nogle sætte Asgndsbilledet heni en Fjeldhnle, og disse kalde de nn deres
Landguder, skrive Mærker paa dem og offre til dem paa hedensk Vis
lonligen, ligesom Vjarmelcrnderne ogsaa i fokdums Tid have havt deres
Afgud, som de kaldte Jomala. Det hændtes for nogle Aar siden, at en
Mand, som endnu lever paa Helgcland, drog paa Fjeldet og søgte efter
Bjornc og kom da til en Helle (en stor Hnle under en Klippe), og der
fandt han et stort, grovt Billede, der var en Lappegudz ved dets Side
stod Lappens Ganaefke, og da han aabnede den, var den fuld af
blaa Fluer, hvilke vare Lapvens Gan og Trolddom, som han daglig
udsender. Afguden hng hatt istytker og brugte den til Brændfel om
Natten, men Æsten satte hatt tilside og turde ikke røre ved den og skyndte
sig hastig bort om Morgenen. Fremdeles fortæller han, atalleLapperne
ere grumme Troldnicend, at Svlapperite sætte deres Borti i Lære hos
Fjeldlapperne, at de kunne blive desto dygtigere Troldniænd, at Lappeti
ei tan trives nden at han daglig kan sende en Ganser nd at sorgjore
et Menneske, og har han Ingen at forgjore, sender han dog Fltten ud
paa Slnmp at for-gjøre Mennesker eller Dyr." J disse Beretninger, som
gjentages af Wolfs (1651), «) affpeiler sig den dagjcldende Betragtnings-
maade af Lapperne, og om der maaske end kan være noget Overdrevent
deri, saa er det dog tydeligt heraf, saavelfo111— af senere Beretninger, at
Lapperiie endnu ved det 17de Aarhundredes Midte kun i Navtt vare
andet end Hedninger. Dog synes det, som om det stod flg noget bedre
med de norske Lapper, der boede Sverrig nærmest og vel havde
Gavit af den der ftedsindende Missionsvirksoitthcd. Tornaens (1t345),
der udstrakte sme Missionsreifer til Tanaelven, siger om de norfke Lapper
sra Kantoteino, Afviovara, Tana og Utsjoki, at de ci vilde lade deres
Vortt lære at læse, men at de forøvrigt godt kunde lcefe, at de havde
god Forstand paa Gtcd og dc evige Salighedsmidler, og at de ikke havde
Troldtrommer. De holdt strængt Sabat, kom gjerne til Alters, viste stor
Andagt og drak den Dag, de gik til Herrens Bord, slet Intet for Nad-
verens Annammelse, og bagefter drak de hele Dagen intet Brændeviin
Men — de Lapper, som ei vilde gaa i Kirke, bleve ved Mulkt tvungne
dertil. 2)
Ved denne Tid var imidlertid en Mand fremtraadt, hvis Hjerte slog
varmt for Lapperties Omvendelse, nemlig Erit Brcdal, Bistop af Thrond-
hjem t1643—1672), til hvis Stist hele Fimnarken horte· Da Thrond-
hjems Leti (d. e. omtrent de nuvaerende Nordre og Sotidre Throndhjettis
«) p. 99. s) Torneetttz 27 f. 32 f-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
