Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAUGENE EFTER REFORMATIONEN
20
og her ligger den egentlige anledning til konflikten med stats
magten. I kraft av sin faste organisation kan haandverkerne
diktere priserne og regulere produktionen saavel i vedkom
mende by som utover det omkringliggende opland, der ganske
naturlig efterhvert blir anset som byhaandverkernes selvfølge
lige og uangripelige marked. I laugsvedtægterne kommer det
ind bestemmelser rettet mot svendene; de tre trin fra lære
dreng til mester er ikke oprindelige, svenden er et senere ind
skudt led. Til en begyndelse var forholdet som mellem ældre
og yngre arbeidere i faget, og alle hadde med tiden utsigt
til at komme i egen virksomhet. Nogen bestemt lære- eller
svendetid eksisteret heller ikke, likesaalite som obligatorisk
forpligtelse til at vandre paa haandverket eller forarbeidelse av
mesterstykke. Der var ingen uoverkommelig vanskelighet for
bundet med at bli mester og omkostningerne ved at bli optat
i lauget kunde klares av enhver. Men nu blir der forandringer
ogsaa paa dette omraade. Foreløbig er det vistnok ikke den
større tilgang paa svende som skaffer mestrene betænhelig
heter, men særlig konkurrencen utenfra som bibringer dem
en fornemmelse av at deres tidligere sikre marked blir truet og
viser sig at bli for knapt. Laugene kommer som en følge herav
til at utarte til at bli halvofficielle interessentskaper der skaper
et klassemonopol for mestrene. Dette opnaaes ad to veie.
Paa den ene side søker man at hemme tilgangen, laugene
tenderer mot at bli sluttede, hvilket dukker op i norden mot
slutningen av det 14de aarhundrede. Mesterprøven blir gjort
til noget andet og mere end en blot og bar duelighetsprøve,
ved at den forbindes med betingelser av forskjellig art. Tje
nestetiden som dreng og svend blir paa forhaand fastslaat til
et bestemt antal aar, svenden maa ha vandret og senere ha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
