Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
tidt i sit liv, at han i det hele taget var en
kold og hjerteløs natur.
For at forstaae Poemers Sving
ei nok Kritikens Kjerte.
En liden, men nødvendig Ting
du mangler Jahn: et Hjerte.
Og her maatte vi visselig give
Wergeland ret, hvis vi kjendte Welhaven bare
fra denne første tid, hvor han driver sin
nedrivende kritik; det er sandt, der staar
kulde af denne.
Den kritik af Wergelands digtning,
Welhaven i denne strid fremfører, har
han sammentrængt i følgende linjer af den
epilog, hvormed han for sin del afslutter
denne feide.
Naar du for Resten paa dit stolte Tog
vil tvinge Folk at hylde dit oprørende,
til dyrisk Søleri og Vildhed førende,
dit ækle Surrogat for dannet Sprog;
naar fræk du vil, at Afmagts Nerve-Krampe
og Fantasiens dybe Dolhus-Jammer
skal vise sig som Kraftens høie Kampe,
som Aandens frie, ætherrene Flammer, —
og naar det lykkes dig langs Norges Strande
at tromme sammen en fortvivlet Bande,
da maa den Ringeagt, der lod en Tid dig raade,
omsider byttes om med aaben Strid,
og trods dit vilde Skrig, dit Øgle-Bid,
er du af Marken dreven uden Naade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
