Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
ogsaa denne «en fremmed røst», som han
to aar senere siger *:
O, liegt det ei! Vort Norge har fornummet
den hule Smigers væmmelige Pral;
for Spurvetriller og for Gjøges Gal
er Droslens Klage i vor Skov forstummet.
Det sære Tungemaal fra Hav og Ur,
fra mørke Graner og fra stride Sarper,
den dybe Tone i vort Lands Natur,
der gav sin Klang til Hedenoldets Harper,
er overdøvet af en fremmed Host, »
der lod Basunen om vor Storhed melde,
og tog et Ekko af de gamle Fjelde,
men ingen nordisk Vemod eller Lyst.
Intet giver en bedre forklaring til «Norges
dæmring» end forfatterens afhandling
«Kristianias vinter- og sommer-dvale», som stod
at læse i Vidar nogle maaneder, før hans
bog udkom. Her træder det helt frem, hvor
dybt hans savn af kunst er; thi det er savnet,
som har givet ham den store, den overdrevne
tro paa kunsten som social magt. I vort
splittede, forrevne folk kan den alene være
«samfundslivets kidt». Naar det i Norges
dæmring heder:
det Aandens Taktslag i den mindste Gjerning,
der gaar som Nerve i det store Hele,
kan ene fylde Samfunds-Livets Revne,
* En Tribut til Kunstforeningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
