Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
standpunkt «en saa dyb Jammerlighed, noget
saa modbydeligt for den Tænkende, at han
lettelig foretrækker en total Und værelse».
Hvad dilettantismen angaar, saa har den
en antisoeial tendens; ved synet af
dilettantens præstationer «er Opmærksomheden
splittet i tilfældige og for hans Verk
fremmede Interesser. Han virker mere ved sine
personlige Forholde end ved det, han giver.
Derfor kan ogsaa kun enkelte Individer og
Kredse vise ham fuld Deltagelse.» Her
mangler ganske den kunstens tryllemagt at
samle alles tanker og følelser om én
gjenstand og at vække en grundigere og friere
ineningsveksel. Dilettantismen bevæger sig
jo ogsaa kun i snevrere kredse, medens
det ægte kunst-institut tilhører hele den
dannede almenhed. Derfor bidrager et
saadant institut netop mægtigt til at give
almenheden «denne faste Tone, denne egne
Troes-Erkjendelse, der danner Grundvolden for en
Stats, en Kommunes ægte Samliv». Men ser
man saa paa Kristianias offentlige theater,
kan det ikke engang frembringe en skygge
af denne virkning. Det er et «sørgeligt
Institut for moralsk og fysisk Forkjølelse».
Det er en uoprettelig skade, at vi ingen
national dramatisk kunst har. Det er ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
