Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
udentvivl vist Dem en blidere Sangernatur,
end De hos mig havde ventet; men jeg sætter
ogsaa disse Digtprøvers største Værd deri,
at de forkynde, hvad jeg inderlig er.»*
Der var, da Welhaven sendte sin
digtsamling ud, hengaaet hele fire aar efter
Dæmringens fremkomst. Det havde i
denne tid ligget saa nær for hans
modstandere at fremhæve, hvorledes lians digte
kom dryppende, et for et, i modsætning til
den elv, som hastede frem i Wergelands
digtning. Welhaven har lidt under denne
sammenligning; thi han har selv havt den
følelse, at der ikke var den rette frodighed i
det liv, som spirede i hans indre. Han skriver
i april 1838**: «Men naar man vil
bebreide mig, at jeg endnu kun liar ydet et
ringere Kvantum, da skal man først tænke
over de Forholde, hvori min Evne liar
maattet uddanne sig og virke.» Man har saa
ofte sagt ham, at det havde været bedre,
om lian havde arbeidet paa udviklingen af
en selvstændig national literatur istedenfor
at opholde sig ved disse feider. Men dette
røber kun en uklar tænkemaade. Man har
* Breve til og fra Bernh. Sev. Ingemann, udgivne
af V. Heise, Kjøbenhavn 1879. Side 377.
** Om norske Presse-Anliggender. II, s. 202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
