Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
I stridens tid har Danmark staaet for
ham som et fredens land, hvor det milde
i ens væsen kunde komme til vekst, mens
man her hjemme blir et «panserdvr» og
aldrig «kommer af pladerne». «Intet skulde
være mig mere qvægende, end at nvde en
Sommerdags Hvile hos Dem, i det milde
Sorø. Jeg har en lied Pande, der skulde
svales under Bøgeskygger; jeg har eensomme
Aand slængsier og Savn, som Deres anlle
Digtersind vilde dele og lindre.» Saa skriver
han til Ingemann sommeren 1839 i det
tidligere nævnte brev.
Da han senere var bleven gift med en
dansk dame, førte hans reiser 0111 sommeren
ham ofte til Kjøbenhavn, og for sine
literaturhistoriske studiers skyld opholdt han sig
der et helt aar fra høsten 1847 af. Naar
vaaren kom, vaagnede hans «aarlige
Dan-niarkslængsel», som lian udtrykker sig i et
brev til C. Hauch. Det var ikke saa, at
han i Danmark lagde væk sin strenge
kritik; nei, han kunde optræde der ligesaa
kritisk som hjemme. Men han fandt det frie
og trygge Svingerum for en glad Gjæst><■,
som han skriver han har fundet i Hauchs
kreds. Hvad der tiltalte ham saa meget,
var en følelse af frihed fra de smaa forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
