Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,439
Og bærer du ei dine ypperste Tanker
som bævende Klang i Aanden,
da kjender du lidt, hvad Glæde der vanker
ved Spillet af Kunstnerhaanden.
En mand, som hører til denne type, hørte
jeg engang sige: «Den skjønneste musik
er den, man ikke hører.» Dette er a»gte
Welhaven’sk, og der kunde siges det samme
om lians forhold til landskabet: del
skjønneste landskab er det, som han ikke ser.
Ofte er nemlig landskabet paavei til at
fortrænges af minderne. Han hilser skoven
og udbryder:
1 friske Lunde, hvor Hækken gaar
sval, mellem Minderne fra min Vaar!
Minderne følger elvens bredder som trærne
og buskerne. Men skjønt hans sjæl er fyldt
af minderne, hører landskabet nødvendigvis
med. Den fulde stemning er ikke over
mindet, før birkens vaarduft og
sommerlyset strømmer gjennem det. Han siger paa
sin vandring ind i skoven:
Ak, hvad jeg soger i Skyggen her,
er kun en Duft, et dæmrende Skjær
over et fagert Minde.
2*.) — LhcIicii : Welhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
