Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,462
Her manglede det *rette udgangspunkt,
den umiddelbare stemning, den første
be-aandelse. Men er denne stemning først
tilstede — og uden den er der ingen digtning
— tager tænkningen fat; thi «mellem den
poetiske Stemning og dens fremtrædende
Form ligger nødvendigt en Tanke-Proces,
den være nu hurtig eller langsom».
Digtning og Tænkning — hvordan skal de skilles?
Dog ei vilkaarligt, paa et uklart Punkt,
hvor Digteren i sine Traade hildes,
og Tankens Arbeid falder ham for tungt.
Skal det benævnes en begeistret Tale,
der dels er frigjort, dels er lagt i Baand:
skal deri Verden se det Geniale,
da faar man ud, at hos en Digteraand
er just dens Mangler mest at anbefale.
En Digters Emne er som Verdenstaagen,
hvoraf en Klodes Former skal gaa frem:
det Tankens Liv, der klarer sig i dem.
er selv begeistret Kraft, som holdes vaagen:
vaagen i Kamp. hvor Stedtet staar imod.
til Alt har Fonn og Intet holdes taaget,
og Alt fuldendes fra sit Væsens Bod
indtil den mindste Rorelse i Sproget.*
Dog, ikke engang Welhavens egen
digtning var en tænkning saa bevidst, som en
efter hans ord skidde tro. Del kommer jo
her meget an paa styrken af den følelse,
* Epistel til en uerfaren digter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
