Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,498
kandidater og seminarister, «der indøve sig
i det christelige Brage-Snak og tale
gudeligfolkelig paa anden Haand». Præsten
Lammers tilhører vei en ganske anden
aandsretning, men med sin frikirke støtter han
det raadvilde sektvæsen, som overalt gjør
sig kjendelig!. «Hvad der er holdhart i
disse Sondringstegn kan vei opfattes som
den vakte Bevidsthed om det religiøse Livs
indtrængende Fordring til Personligheden,
men for det Første see vi Anstrængelsen
heri som en Sygdomsforni, som Udslet.»
Den katholske kirke har merket sig den
opløste tilstand og er kommet til det høie
Norden, «tilbydende sine bekjendte dulmende
Midler». Den mener, at protestantismen,
stridig i sig selv, udharmet og halvt afsjælet,
engang skal falde tilbage i pavedommens
forbarmelse. «Sikkerlig vil det komme
anderledes; men som en nagende Smerte maa
mange Tusinde bære disse Tiders Tegn, som
lugen kan tyde.»
Fra al denne tvil og splittelse i
aandens verden kan slægten alene ved et
fordybet kristeligt liv føres til samling. I 1849
skriver han til Martensen, at han holder
paa at læse hans dogmatik. Og til denne
hvsning har han havt en god forberedelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
