Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,505
virkelighed havde flyglet for Welhaven. For
hans indre sans havde stillet sig, ikke saa
meget sommerens glans som høstens
efterplans. Sangens sterke klang havde ikke
saa meget grebet hans sind som
efterklangen. Hans liv havde jo heller ikke vundet
lykken, men lykkens efterskin.
Men hvad her paa jorden har været
for skjært til at vinde styrke, det skal
engang fremstaa i kraft; efterglansen skal igjen
blive glans, gjenlyden skal blive lyd,
efterklangen skal blive klang.
Men i Dybet, som jeg gjemmer,
dulgt for Verden, kjendt af Gud,
der har Sjelen bundne Stemmer,
som skal loses paa lians Hud:
Sukke kun derinde bæve,
at hans Aand vil oversvæve
Dybets Liv, som han fornemmer.
Og som lian mere og mere drages mod det
store gjensyn, føres tanken endnu sterkere
mod barndoms-hjemmet. Den tro, som
seirer gjennem tvil, havde her sit udspring.
Hist, hvor Dagen for mit Blik er dalet,
fandt min Sjel sin Morgenrodes Egn,
og der Iiar den i sin Vaardrom malet
lyse Hilleder og Runetegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
