Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
31
fiender, og med sin kritiker, Meresjkovski. Havde han
endda havt tiltag til at leve fuldstændig som simpel bonde,
dengang han endnu var saa nogenlunde i sin fulde kraft!
Men da han blev sytti aar, og før den tid ikke rigtig havde
følt det naturlig at forlade hustru og børn og omegnens
bønder, som han kjendte og gjorde en smule godt imod, -
efter den tid blev det for sent. Nu duede han ikke længer
til helt og holdent at være bonde. En ting har alligevel,
saavidt jeg kan se, været en dyb tilfredsstillelse for ham i
hans senere liv, nemlig at han kunde vedblive at være
ialfald delvis misfornøet med sig selv og se op til de simple
bønder, eller ialfald de bedste iblandt dem, som sine uop
naaelige overmænd i livskunst. Han selv var delvis mis
lykket, det indrømmede han saa gjerne i en fortrolig stund.
Og han fortalte med en viss tilfredsstillelse om de to gamle
bonde-digtere, kunstnere i mundtlig fortælling og en af
dem ogsaa sanger, som kom langveis fra for at faa se
og høre denne Leo“, som skulde være saa ualmindelig
god til at fortælle legender og sagn. Tolstoi traf dem en
vakker dag ude paa landeveien og førte dem med sig til
sit, eller rettere til sin hustrus, herresæde, hvor han selv
boede, omend vistnok i et prunkløst rum. Han beundrede
disse to bonde-digtere og vilde have dem som gjester i en
uges tid og rigtig gjøre ære paa dem og lære af dem. Men
da de to gamle saa, at han boede og spiste sammen med
fornemme mennesker, vilde de ikke gaa ind i huset. De
forstod nu, at han ikke kunde være nogen rigtig sanddru
fortæller! Han, som boede sammen med saa fine folk,
kunde ikke, mente de, fortælle den hele sandhed. Og en
af de to bonde-digtere fortalte ham en parabel om Ret
færdigheden, som engang mødte Uretfærdigheden paa sin
vei og lod sig forlede til at gaa ind i et vertshus og spise
sammen med den. Retfærdigheden var klædt som en fattig og
fillet arbeidsmand, Uretfærdigheden derimod som en mægtig
og rig kjøbmand. Da de havde spist og drukket godt, vilde
Uretfærdigheden, som havde indbudt til gildet, gaa uden at
betale. Opvarteren mindede ham høflig om at afgjøre reg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
