Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 2. Leo Tolstoi og fredssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
67
HO6FJELLSSISU3L
& «yiJELKA
senere direkte arbeide for fredssagen. Han er blevet
fredsven, fordi han kjender krigen.
Som officer og som den, der har gjennemlevet en stor
krigsperiode i nutidens kanske mest udprægede erobrings
rige, har han, som ingen anden nulevende fredsven, arbeidet
sig — saa at sige —op gjennem alle grader ; fra romantisk
eventyrdragning mod livet i felten, gjennem voksende skuf
felse og afsky for krigens umenneskelighed, til -en glødende
fredskjærlighed, som kan gaa lige til fanatisme. ,Hvad
hjælper det, om vi i de smaa lande, som intet har at
vinde ved krig, men alting at tabe, er yderst fornuftige
fredsvenner? Hvad hjælper det, om vi her, hvor vi som
regel ser krigen paa afstand, har let for at tage denne sag
med nøgtern koldblodighed og ligevegt?
Det er de store lande, det gjælder at faa med, — de
overmægtige nationer, som kan have en egoistisk fordel
af krigen. Der er det, at det gjælder — ikke blot at bruge
kloge fornuftgrunde, men at tænde lidenskabens modild
mod krigslidenskaberne. Det er dette, Leo Tolstoi har
gjort. Han gaar altfor vidt i sin fredskjærlighed. Hans
fredskjærlighed er som en ild, der kan gjøre skade. Men
den er til gjengjæld en kraft, som i millioner af menneske
sind er ifærd med at sætte noget nyt isteden for krigs
lidenskaben, — et nyt livssyn, en anden livsvilje, en anden
form af livsglød. Han vender menneskenes higen ien
modsat retning.
Ruslands største mand stiller sig iveien for den natio
nale ærgjerrighed, som en bølgebryder imod strømmen,
imod drømmen om en ny Romer-fred“ (pax Romana),
i et russisk verdensrige, stiller han drømmen om et broder
skabets verdensrige, en pax Christiana.
Negativt, i sin sanddru skildring af krigen, og positivt
ved sin voldsomme lidenskab for freden og ved denne liden
skabs suggestive magt, har Leo Tolstoi virket mægtigere
end nogen anden enkeltmand som en strømbryder i milita
rismens og imperialismens tidsalder.
Hvorfor blev da ikke den store russiske freds-forkynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
