Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fra sagaen - 86. Sigurd Raneson. Efter Øverlands norgeshistorie - 87. Magnus den blinde. Av Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
love mig at du skal staa paa min side om der kommer
noget paa mellem os brødre.» — «Jeg vil da haabe at der
aldrig maa opstaa nogen strid mellem eder,» sa Sigurd
Raneson; «men skulde det hæude, da kan jeg ikke agte
nogen rnand i verden høiere end kong Øistein, og ham vil
jeg agte saa længe jeg lever. Jeg kan ikke gjore andet,
berre, om du saa vil ta mit liv.» —■ «Jeg vilde staa langt
under min bror om jeg tok mot dette guld av dig,» sa
kongen; «jeg vil gi dig det alt sammen, selv om du intet
venskap lover.»
87. Magnus den blinde.
«Aa, la mig endnu en gang faa se
op mot de tindrende stjerner,»
bad ung Magnus og sank i knæ;
det var ynk at se;
alle kvinder i graat sig fjerner.
’ «Aa, først imorgen! Først fjeldene se
og sjøen, hvor langt den blaaner,
en gang til, og saa kan det ske!»
Og han sank i knæ,
og hans venner med ham: «Aa, skaaner!»
«Aa, først til kirke, Guds hellige blod
være det sidste jeg skuer!
Det skal bade i lysets flod,
tage mildt imot
mit øies bristende luer!»
Staalet randt i, og hans øies væld
sank som et lyn i natten.
«Magnus, vor konge, farvel, farvel!» —
«Aa, farvel, farvel, —
I, som fulgte i somrer atten.»
Tage: ta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
