Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Fædrelandet - 124. Skarpskytter-Tore. For læseboken av H. Angell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Tore var en flink skilgper og en dygtig jægerz saa blev han
,,skarpskytter«· ,,Vi marsjerte over Dovrefjeld i slutningen av mars-
sammen med major Ræders grenaderer,« fortalte han. ,,Det bar
gjennem snedriver, og vi slet rigtig vondt paa den færd, 4—5 mik
om dagen paa daarlig føre, snart i dyp sne, saa paa haalke,
saa i bare sneslaps og solez det var drygt for mange. Men
ingen klaget. Vi lo og vi sang Men vi digtet en vise paa
marsjen, det er sandt, og i den het det at baade de store og sei’e
vart troite og leie.
Da vi kom til Elverom i Østerdalen, stod alle 600 mand
paa linjen; ikke Sn hadde lagt sig efter, og ikke sn mand var syk.
Det blev læst op for os paa ,,parolen«.
J Elverom mottes vi med østerdalske skilopere, leirdalske
jægere og oplandske dragoner, soldater fra nord og syd, ost og
vest. Nu skulde de stues sammen.
Leirdolene var fillete og fæle at se til, men sprækexe kare·r
skulde en aldrig ha set. De danset halling om kvelden og tok
ryggetak saa det knaket i de gamle unisormer. Der var en av
dem, en kjæmpe som het Hans Lem. Han danset halling foran
skanserne ved Mobæk, han slog sig i skosaalerne mens svenskerne ’
skth som bedst. Ja det var karl Men saa blev han da loitnant
ogsaa. Han var skudfri, sa de.
Til svenskerne saa vi ikke noget i flere uker. Vi kom paa
vakt nedei Solør, bortimot Vermelands-grcensen. Der slet vi
ogsaa meget ondt. Der var ikke sørget for klær·—og utrustning i
de dage som nu. Vi hadde ikke kunnet tænke os at vi skulde
komme mer i krig efter tolvte Karls dage, saa alt var i forfald.
Det kom vi til at betale med mange menneskeliv Al rustningen
vor skulde gaa til Danmark, for der bodde den norske konge. Og
saa hadde vi ikke lov til at lage os selv uniformer, geværer og
krudt, fortalte kapteinen os. ,,Vi norske kunde bli for uavhæn—«
gige.« Da gren han stygt og fegtet med sabelen sin i luften.
. ,,Men hei, gutterl Vi skal slaas, om saa i bare skjorten og med
tørre nævernel« ropte han. Kapteinen vor var en bra kar, som
ikke sparte os, og heller ikke sig selv,
Grenadkzm et slags sotsoldat. — Parolem dagsbefalingen (soldatene
blev den tid opstilt en gang om dagen sor at motta »dagsbefaling«).
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
