Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fra norgeshistorien - Vikingfærd II. Efter Alexander Bugges manuskript for læseboken, ved utg. - 29. V. Slaget ved Maldon - 30. VI. Hvad Olav saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spyd og den skarpe pil. Skjoldene tok imot. Bittert var
kampgnyet; kjæmperne segnet. Men jarlen var glad, spøkte
med sine mænd og takket guderne for dagens verk. Da
fløi et spyd fra vikinghaand imot Brigtnots brynje. Det
gik tvert igjennem og blev hans bane. Feige flygtet fra
den faldne, — hirden stod; den vilde ha hevn for sin herre,
eller døden. Men kampens ulver kastet sig frem utider
skjoldenes brak, grumme av strid, og svang sine eketræs
spyd imot jarlens mænd, til de segnet under saar, hans
hele hird. Saa fortæller det gamle digt.
Nu fik da vikingene guld, som de hadde krævd
Englands konge Adalraad sluttet fred og forlik. Brevet
findes endnu, og det begynder saa: «Dette er de
freds-vilkaar som Ethelred og hele hans raad har sluttet med
vikinghæren, bvis førere er Olav, Jostein og Gudmund,
Stegitas son.» 10000 pund, et par millioner i vore penger,
maatte englænderne betale. Saa rik skat hadde vikingene
aldrig vundet i England før
30. Hvad Olav saa.
Nu vanket Olav Trygvason aar efter aar viden om:
i Nord-England, i Skotland, paa Irland, paa Man, paa
Suderøene. Han fik sig en hustru, som var en frænde av
Dublins konge, og lærte vesterlandske mennesker at kjende.
Her levde folk anderledes end hjemme. Her bodde de
indenfor byenes faste volder og murer, og drev
kjøbmands-færd og fredelig syssel.
Englændere og irlændere hadde alt i aarhundreder
været kristne. Kristne var ogsaa de danske som bodde
der vesterpaa, for det meste. Olav saa kirker av sten
med høie taarn, hvor klokkerne kimte og kaldte de
troende til bøn og andagt. Han saa de store klostre ute
paa landet. Langt borte lignet de nok faste borger,
men kom en nærmere, var det ikke stridbare borgherrer
en møtte, men hvitklædde munker, som dyrket jorden
eller sat og skrev inde i de hvitkalkede klosterceller og
ved solefald gik i langsomt tog til klosterkirken, hvor
Adalraad: det gammelengelske navn er Ethelred.
Kol/sen - Lreaebok for folkeskolen. III. *Riksmasl8ut£ave*. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
