Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en pragtfuld villa der hvilte svalt
bak alleens grønt,
ham vinkende drog, som det gyldne slot
et barnlig sind.
Han tryglet saa længe, saa tyndt og smaat,
til han kom der ind.
Der tigget han aldrig ora mel eller mat,
kun om at faa se;
hver glinsende sal og hvert rødmende blad
de maatte ham te.
Og hvad han saa i de rikes bo
av pragtfuldt og smukt,
forvarede han i erindringen tro,
som laaset og lukt.
Han yndede mig. Sine syner tok
han mig stundom frem; —
han brukte et eget, halv østerlandsk sprog
til at male dem;
av blomstenes farver og liv og skilt
han tok sine træk, —
hvor funklede billedet for mit blik
i det brolcede blæk!
Men vilde man tvinge lians tanker ind
i begrep og dom,
da sammenfløt alt* da lignet hans sind
et taalcet rum.
I mangen et Herrens aar han gik
til bygdens prost;
de ti bud-ord han dog aldrig fik
igjennemlæst.
Han blev en hedning. Guds hellige ord
ei lys ham gav,
imens han tigget sig frem over jord
mot den sorte grav.
Ham kaldte ei klokken fra hoie luft
til nadver og daab, —
men glødende roser ham præket med duft
og taarer hans haab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
