Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyste op over skogaasene i ost, og Slagfjeldet i Ringebu
kvitnet det paa vaar og host, naar sneen laa tier. Det var
stort utsyn, men nær ved var ikke andet at se end skog-
aasene rundt om.
Her saa Guri dagens lys; om moren var klein, saa blev
datteren stor og sterk. Det var ikke længe for hun kunde
hjælpe til litt; og da mor trængte mest hjælp ute, blev
det snart lier at Guri trivdes bedst. 10—-12 aar gammel
var hun paafærde stot, beist ute, — og smaat om senn
gik hun liksom over fra moren til faren. Hun begyndte
med at hugge ved; saa blev hun med paa laaven og la frem
band til tresking eller oste draasen op i hørsaaldet for
faren, som skulde rense kornet; forst i horsaaldet, og senere,
naar draasen var kastet, det skinnende gule korn op i meld-
saaldet, hvor melden — det smaa svarte ugræsfrøet — randt
gjennem saaldets fine huller, og hvor aksstumper og tistel-
knup blev «fløtt» av. Selv om det ikke var saa koldt, hadde
faren altid en vott paa naar han inoldsældet. Det gik
bedre med «fløtingen» da, for aks og tistelknup og slikt
fløt ovenpaa i saaldet, saa det blev skummet av med haan-
den. Det kaldtes at «fløte» kornet. Saa, naar kornet i
saaldet var færdig, maatte hun holde «hita» op, saa kornet
kunde heldes i. Det var ikke sækker av strie der oppe;
faren sydde korn-hit av saueskind, — to skiiid isammen, og
halsene blev hitens «mule» eller aapning. Den var trang,
saa det var et helt kunststykke at helde kornet i uten at spilde.
Da Guri var konfirmert, blev faren ogsaa veik og taalte
mindre end for. Saa blev det hun som maatte gjore det
meste. Hun tænkte ikke over det paa anden maate end
at det maatte gjøres, og saa var det da ingen nærmere, ja
ingen anden til at gjore det heller, end hun.
Om vinteren var hun baade i fjos og paa laave, bug
ved, bar vand, vandlet foret til kyrne, stelte til sorpe i
sorpespandene, slog over kokende vand og lot den staa og
«soie» sig til om eftermiddagen. Det var under melkingen
Drnasc (dvose): korn som ikke cr drøftet (rensket) endda. — llor
saald (av haire cll. h;ele, liole: rense): grovt saald. — Hit (utt.
hi it)’, skindsæk. — Vniullo (vaandle): knyte hoi sammen til portioner.
— Søic: blote i varmt vftrnl. — Sørpé gir man koen mens man
melker, for at gjore den blid, saa at deis villig tgir nedi melken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
