Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og naar kongen vaaknet saa,
lik 011 ørn fjernt i det blaa
dødens skygge svævet.
Men ved foten av hans seng
klang det som om brast en streng
naar den hoiest bævet.
O, kong Karl, det lik man nu
midt i glædens hast og hu
av din hal mon bære,
har en nordniands hjerte gjemt
hvori klang en harpe, stemt
til hans konges ære.
Henrik Wergeland.
7. Til min gyldenlak.
Gyldenlak, for du din glans har tapt,
da er jeg det hvorav alt er skapt;
ja for du mister din krones guld,
da er jeg muld.
Idet jeg roper: med vind vet op!
mit sidste blik faar din gyldentop.
Min sjæl dig kysser idet forbi
den flyver fri.
To ganger jeg kysser din sote mund.
Dit er det første med rettens grund.
Det andet give du — kjære, husk! —
min rosenbusk.
Utsprungen faar jeg den ei at se;
ti bring min hilsen naar det vil ske;
og sig jeg ønsker at paa min grav
den blomstrer av.
Ja, sig jeg ønsker at paa mit bryst
den rose laa du fra mig har kyst.
Og, gyldenlak, vær i dødens hus
dens brudeblus!
Henrik Wergeland.
Pi "tet Til Min Gyldenlak er skrevet paa dødsleiet, og er et av de
sidste digte Wergeland skrev. — Ti bring min hilsen: bring derfor
min hilsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
