Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folket selv laa nede? Den av ulykker herjede kirke staar som et
billede paa al denne usseldom. — I 1814 kom gjenreisningens tid, og
flere av landets første mænd, blandt dem Henrik Wergeland, vor store
skald, som vilde bygge fædrelandet op igjen, slog til lyd for at «gjenreise
Olavs kirke av gruset». Fra 1869 av gav stortinget penger til at
restaurere domkirken, og i 1900 var den saa færdig at den kunde
motta Norges nye konge til kroningen. — Landet og kirken har saaledes
paa en nnderfuld mante delt skjæbne sammen.
Du fødtes en vaar under storm av sydvest,
som graagaasen strøk imot landet.
Du døptes av Sverre, den myndige prest,
i sprakende flammer av bannet.
Og meiselen nynnet, og hammeren sang,
og søile ved soile mot livælvingen sprang
til snekkernes lek under strande.
Du vigdes en skinnende høisommerkveld
av lerke og messende svale;
du vigdes da Haakon den gamle selv
steg ind gjennem kongeportalet.
Da hadde du ltjæmpet og seiret som han,
da hadde du samlet alt Norges land,
og lyste som sol over dale.
Og flokkene vandret fra syd og fra nord
de mange, de mødige mile;
saa sank de i knæ i det hellige kor
og drak av den kjølige ile.
Og ruterne brændte i aftenens skin,
og konge paa konge de fortes der ind
at fange den evige hvile.
Du stod der saa myndig, du syntes saa tryg
for fortidens trodsige jetter.
Da loftet de hodet, da reiste de ryg,
da vaaknet de lurende vætter.
Og vanmagten hvisket, og mismodet steg,
det tuslet i mørket, det hvislet, det skrek
de lange, de rugende nætter.
Ile: olle. opkomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
