Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 77 —
Mor og lærerinden, som sammen besørged skolen,
be-slutted at gi maanedslov til en skøitetur, og jo skarpere
kulden sved i næsetippen, naar vi skulde ud og se paa
veiret, desto blankere lyste øinene.
„Idag gaar jeg op og ser, om isen er stærk nok",
siger far; og afsted traver ban, mens de andre holder
paa med skolen.
„Joda", forlyder det ved hjemkomsten; „imorgen
kan vi starte".
Baade far og mor skal være med og lærerinden og
kokkepigen ogsaa med kaffekjedel og madvarer. Vi skulde
nemlig indom paa sæteren vor, koge kaffe og varme os
om peisen der, et forslag, som vandt stort bifald.
Oppe paa fjeldet omkring sæteren laa et lidet
snelag, som var faldt, før isen la sig; men nede paa veien,
som vi sladde gaa en hel fjerding, før vi tog af paa
sæterveien, var der aldeles bart, saa vi kunde ikke trække
en kjælke, som vi saa gjerne vilde havt med, dels for at
sidde og hvile paa, og dels for at trække hverandre paa
isen. Men saa tilbød far at bære den; og tænk, han
tog virkelig kjælken og bar den som en anden avispakke
under armen hele tiden!
Og afsted drog det muntreste følge, du sladde set,
med skøiter, som dingled og slog mod hverandre af
glæde og forventning, med nistekurv og blank
kobber-kaffekjedel, som lyste som en sol lang vei. Og ingen,
som sad hjemme og stured; det var det morsomste ved
disse turene vore, at alle kunde være med; ingen var for
liden eller for voksen, eller for doven, eller for gammel
og støl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
