Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•76
HELENE LASSEN.
kun ét svar, som gir skjønhed og fred: Gud,
himlen og opstandelsen.
Jeg tror nærmest Chopin har tænkt paa de
døende selv, da han digted sin sørgemarsch.
Hvilken præken vilde den ikke være for en,
som laa og vidste han skulde dø. Ikke mange
præster kunde præke slig for den døende. Uden
ord. Men i toner, som siger alt, selv det
uudsigelige.
Lad os tænke os livet uden musik, uden det,
som blir sagt os i den. Tænk paa et menneske,
som kan lytte til musik, som er musikkens magt
underlagt.
Og tænk paa et, som er fremmed for musik,
som intet føler og intet hører bagom tonerne,
naar de taler.
Og vi har svaret:
Da vilde livet ha mistet sin skjønneste, sin
sjælfuldeste sans.
Ord kan være deilige. Sammensatte slig, at
de undertiden nærmer sig det høieste.
Men musik, helst et stort orkester, eller en
enkelt violin, spillet af en mester, siger med
veltalenhedens rivende strøm, det som ord — hvor
deilige de end er — bare stotrer og stammer.
Musik er menneskeaandens høieste udløsning,
den overmenneskelige, ja, gudommelige form for
jubel og for smerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
