Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•88
HELENE LASSEN.
sa: „Sæt dere her omkring mig, allesammen;
for nu skal I love mig noget."
„Alt vil vi love dig!" raabte de.
„Nei, lov ikke alt. Men lov mig dette ene:
At I vil holde paa glæden i livet. At I vil knuge
den fast mellem hænderne og vogte den som
eders dyreste skat. Det gaar an.
For glæden er ingen bestemt ting. Intet
bestemt menneske. Ingen bestemt evne. Glæden
har intet med det ydre at gjøre.
Den glæde, jeg mener, er den, som bor i
unge, skyldfrie sind, en glæde, som ikke behøver
mere end fire træpinder til at bygge et Soria
Moria slot af, som nøier sig med træpinder,
men som aldrig gir sig, før de lyser som guld.
Forstaar I mig?"
„Ja, vi gjør," sa de.
Og saa gav de mor haanden allesammen.
Men da fik hun fred, denne mor. Og da
gjorde det ikke noget at bli gammel. Det laa
desuden ikke langt fra himlen, hendes Soria Moria
slot. Hun kunde bare en kvæld, naar solen lued
rigtig stærkt, gaa bort til den porten, hun saa i
vest, der, hvor solen sank til natten, og banke
paa. Saa vilde en engel gløtte paa porten og
spørge:
„Hvem er du?"
„En mor."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
