Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 146 —
I 1ste kapitel redder hun sig ved at la
høiene tale. Da kan man jo faa sagt lidt af
hvert. Men det hun især griber til, naar hun
vil ha noget usædvanligt frem, naar hun ikke
~kan holde sin fantasi itømme, men maa la den
faa udbrud, det er at la en af sine dalbønder
bli lidt „tokig", for da er jo selv almindelige
mennesker ikke til at styre imellem.
Eller hun lar feberen faa magt over dem.
Det er ogsaa et fiffigt paafund. Og — først i
almindelige menneskers feberfantasier faar hendes
egen friske fantasi rum nok!
Paradisbrunnen er lavet i form af den
febersyge G-ertruds og hendes ulykkelige elskers
fantasier. Ingen af de to var normale. Den
ene var syg og hed af febertørst og maa ha
vand fra Paradisbrunnen, den anden er svg og
hed af kjærlighed og synes, at om han kunde
faa slukket den elskedes tørst, saa vilde det for
ham være en slurk af Paradisbrunnen — og
saa laaner hun disse to til at putte sin
straalende, lyslevende og virkelige fantasi ind i.
Det er genialt. Intet andet ord passer.
Men med Paradisbrunnen kulminerer ogsaa
bogen. Høist rimeligt. Thi alt, hvad hun siden
kunde skrive, hvor godt det var, alt maatte falde
igjennem for dette kapitel, som hun paa en eller
anden maade burde ha faat til at være
slutningen af bogen. Men — saa var vi rigtignok
blit staaende der i al evighed og applaudere!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
