Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
KAAR TANTE SPILI.ER PIANO.
Der kommer vor gamle ven, „Polakkens
hjemve". Vældig smerte skal det forestille, svøbt
ind i en snurrig trimulant —–
„Ler du?"
„«Ta tante, naar du spiller sorgen, saa ler
jeg, men naar du spiller glæden, saa graater jeg."
„Rare barn!"
Og hun begynder taalmodig paa „Lille pige
med det gule haar". Søde, jodlende toner, hellige
uskyld! Ser du hende ikke denne lille pige med
de gule haar? Jeg kjender hende godt, for det
er min egen mor paa den gamle elfenbensakvarel
Netop de samme lysegule lokker, en hals saa
hvid og skjær under fine kniplinger, med øine
saa blaa og bløde og med et blik saa blygt som
markens fine forglemmigei.
„Tæ—ænk lidt paa mig", spi’ler tante videre.
Vist gjør hun det, for ved siden af hænger
hendes brudgom, ligesaa lysegul og krøllet som
hun selv og med blanke gule knapper i sin blaa
frakke. Og hun ser op paa ham med et blik,
som ingen nutidskvinde eier, med øine saa blaa
og -bløde, med et blik saa blygt som markens
fine forglemmigei.
Spil mere om hende, tante! For det er
sangen om min egen mor, slig som jeg ser hende
paa den gamle akvarel.
Men nu er hun kommet til længselsvalsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
