- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / XII Bind. Naar jernteppet falder. Ulfvungerne. /
74

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I

Naar Jernteppet falder 74

Verden, det ser jeg, og det er netop Fortryllelsen ved
Partiet... Og jeg tror ogsaa i al Beskedenhed at kunne
sige, hvorfor. Fru Arna er en Kunstnernatur. Og De,
Doktor, er anlagt for Lærdom, for at granske og forstaa,
— og har i Fru Arna faat akkurat Deres
Fuldstændiggjørelse. I kommer til at disputere ud af Eders to
Naturer, — fortrylle baade hinanden og Eders Venner,
saalænge I lever. I kommer til at disputere slig i Jeres
sidste Stund. Fruen føler Herligheden ved Solskinnet,
Doktoren tænker paa, hvad det bestaar af.»

«Det er jo et Slags Forklaring,» — indrømmede
Doktoren ... «Har jeg ikke havt som et Slags Anelse om, at
der var noget uudsigeligt ved Dig, Arna, som et
almindeligt Menneske nok kunde faa sig en Gaade paa Halsen af.»

«Pas bare paa Gutten Jeres! — der kan stikke en
Kunstner i ham, hvor ban kan ha det henne,» —
antydede Havsland.

«I Maven,» — sa Doktoren, — «det véd jeg.»

«For Eksempel, Frue, er Gutten musikalsk?» vedblev
Fiolinisten.

«Ja, det maa jeg tro. Det er rent ud latterlig,
hvorledes Isak tar sig frem paa Pianoet med de smaa Fingre
og faar frem Toner, som stemmer, og sætter op Miner,
naar de gi’r Mislyd. Det er, som han vil sætte ivei med
at skrige... De skulde høre, naar Foltmar saadan tar
ham op paa Fanget og spiller for ham, — det Ansigt!»

«Foltmar ja, — en mærkelig musikalsk Begavelse; men
stanset som Dilettant.»

«Ja—a en Kunstner... Og som min Hustru og han
forstod hinanden,» — bekræftede Doktoren underligt
blidt, der dirrede noget i Stemmen.

Han sad taus foroverbøiet og saa ned i Culvct, medens
de to fordybede sig i Isak som vordende Kunstner...
I den smukke brede pande under den mørke Haarramme
brast der som kold Sved.

«Naa, har Du betænkt Dig, gaar Du ind paa mit
Forslag?» — spurgte Wangensten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:19:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/12/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free